Succes ved Julecup
Af: Niels Falk

Den 29. december 2011 skulle julefedtet løbes af ikke mindre end 22. hold, som alle havde valgt at bruge juleferien på at deltage i Sydbanks ministævne i Næstvedhallerne.
Og det blev et herligt julestævne med et væld af glade børn på alle håndboldniveauer. Nogle skulle lige have fortalt reglerne under kampafviklingen og andre var mere sikre, så de kunne give den gas og kæmpe for sejren - det bedste de havde lært.
Næstved/Herlufsholm Håndbold var med alle deres frivillige og dygtige ledere stærkt medvirkende til en dejlig uforglemmelig dag.
Helt suveræne var Køges U8-hold, der slog hjemmeholdet så sikkert som 16 - 2 i finalen.
Tilgengæld kunne både Næstved/Herlufsholms U10 drenge og U10 piger række hænderne i vejret, for stævnesejr i begge rækker.


14.01.2012