Udskriv siden

Bestyrelsesmøde November

Af: Niels Falk

Bestyrelsesmøde – November

Bestyrelsen ser med bekymring på senior-tilgangen de næste par år. Specielt på herre-siden er det ønskeligt med øget ”egen avl” til såvel første- som andetholdet. På dame-siden har vi en god bredde og kvalitet blandt de helt unge.

På den baggrund er det sat et arbejde i værk, med henblik på at styrke U18 drenge i kommende sæson. Når tilbuddet til de unge er skruet godt sammen og aftaler indgået, vil oplægget blive publiseret på www.naestved-haandbold.dk.

Bestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at vi tilsyneladende forlader kalenderåret med en positiv likviditet.

Ungdomsudvalget arbejder med forskellige muligheder for at sende vore ungdomshold til Påske-stævne 2012. Hvor det bliver vil offentliggøres, så snart tilmeldingen er bekræftet.

Der bliver ”Fuld hal” arrangement i Næstved Hallen den 4. Februar 2012. Herre- og Dame divisionsholdene spiller hjemme, og vi vil give dem fuld opbakning fra lægterne.

Turneringsudvalget har justeret på deres arbejdsfordeling. Ændringerne vil snarest kunne se på www.naestved-haandbold.dk >klubben>turneringsudvalget.

Bestyrelsen glæder sig over, at opmærksomheden på vore dygtige ungdomsspillere er markant fra centralt hold. Vi har i efteråret haft en lille snes spillere på udvalget hold/træning.

Træningstider i især Næstved Hallen har været plaget af en stribe aflysninger. Når en træningsaflysning foretages, vil det kunne ses på www.naestved-haandbold.dk >klubben>halaflysninger.

Projekt-formanden er ved at være i mål med at kunne tilbyde ”Sports-college” til 10. Klasse. Formodentligt allerede fra kommende skoleår.

Danske Bank Cup her haft evaluering, og respons fra deltagende klubber drøftet. Ris og ros vendt og glæde over et økonomisk overskud på arrangementet.

23.11.2011