NHH støtter Stafet for livet

Har du lyst til at gøre en forskel sammen med dine klubkammerater?

Har du lyst til at være med til noget helt særligt og støtte et godt formål?

Så er NHH´s deltagelse i stafet for livet lige noget for dig.

Det er et 24 timers event i HG, som støtter Kræftens bekæmpelse.

Det handler om sammenhold, håb, fællesskab og selvfølgelig det at samle penge ind til et godt formål.


Det foregår på HG stadion, som i den weekend er lavet om til løbe/gå bane med masser af telte og aktiviteter.

Det løber af stablen den sidste weekend i august – fra lørdag d. 24 kl. 12.00 til søndag d. 25 kl. 12.00.

Du/dit hold er velkommen til at være der i alle 24 timer, en time eller et par timer. Der er mulighed for at gå og løbe runder på stadion og også ud af fodsporet, hvor der er en 2 km. rute. Stafetten plejer at have omkring 4.000 deltager og der er en helt speciel stemning.

NHH har i år lavet et hold for medlemmer, familie og venner. Det hedder ”Næstved Herlufholm håndbold med venner”.

Her er der mulighed for at samle penge ind ved at gå eller løbe runder. Vores sponsorer giver penge pr. runde. Vi har to rundetæller, hvor den ene er til at tælle almindelige runder og den anden til at tælle runder, hvor der vil blive driblet med en håndbold. Vi vil gerne holde gang i en dribling i 24 timer som noget specielt. Det glæder vi os til.

Vi glæder os til at samle store og små håndboldspillere, deres familie og venner til et fælles arrangement på tværs af årgangene. Der er repræsentanter fra NHH alle 24 timer som vil være at finde i vores telt lige overfor fodboldklubbens bygning.

Selve tilmeldingen skal foregå på stafet for livets hjemmeside https://www.stafetforlivet.dk/stafet/naestved/tilmeldte-hold/hold/12241

Det koster 100,- pr voksen og 50,- pr. barn. Det går direkte til Kræftens bekæmpelse.

Hvis du tilmelder dig inden 1. august og skriver t-shirt størrelse i en mail til Sinne på sfw@mail.dk så er der en gratis løbe t-shirt med, til familie og venner som deltager. Denne vil blive udleveret på dagen.

Alle spillere løber eller går i deres nye spillersæt.

Der vil i vores telt være mulighed for at snakke, få en kop kaffe og et stykke kage og nyde den gode stemning. (Man er velkommen til at tage en kage med)

I løbet af de 24 timer er der forskellige aktiviteter på stadion, som er noget helt særligt.

Åbningsceremonien kl. 12.00 lørdag med fighterrunde, lysceremoni kl. 22.00 som er noget helt specielt, og afslutningsceremoni søndag kl. 12.00.

Læs meget mere om dette på hjemmesiden: https://www.stafetforlivet.dk/

Vi glæder os til et helt særligt døgn med fællesskab og sammenhold i fokus.

Hilsen NHH



Sponsorer

Klubshop