Her har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om hverdagen i Næstved Håndbold.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Medlemskab & tilmelding
Hvordan tilmelder jeg mig eller mit barn håndbold?
Hvis du allerede er medlem og tilmeldt et hold, bliver du som udgangspunkt automatisk flyttet til det relevante hold, når sæsonen slutter.
Er du nyt medlem, kan du klikke på Holdoversigt og finde det ønskede hold, hvor tilmelding foregår.
Kan man prøve håndbold, før man melder sig ind?
Ja, det er som udgangspunkt muligt at deltage i 5 prøvetræninger! . Kontakt gerne klubben eller den relevante træner for en aftale.
Hvilke aldersgrupper har klubben hold for?
Næstved Håndbold har hold for børn, unge og voksne – fra begyndere til mere erfarne spillere.
Kan man starte midt i sæsonen?
Ja, i mange tilfælde er det muligt at starte midt i sæsonen.
Hvordan melder man sig ud af klubben?
Udmeldelse sker ved du skriver til klubbens kasserer/bogholder, kontaktformularen finder du nederst på denne side.
Træning & kampe
Hvor foregår træning og kampe?
Træning forgår i hallerne i og omkring Næstved (forskelligt afhængigt af hold). De præcise tider og steder fremgår i Holdsport og Holdoversigt her på siden.
Hvor ofte træner man?
Det varierer fra hold til hold og afhænger af alder og niveau. Træningstider kan ses på det enkelte hold i Holdsport.
Hvornår starter og slutter sæsonen?
Sæsonen følger som udgangspunkt håndboldforbundets sæson og løber typisk fra august til april/maj.
Skal man deltage i kampe?
For børne- og ungdomshold opfordres der til kampdeltagelse, men der tages altid hensyn til den enkelte spiller.
Hvad gør man, hvis man er forhindret i at komme til træning eller kamp?
Afbud gives via Holdsport eller direkte til træneren, så din træner kan planlægge bedst muligt.
Udstyr & praktisk information
Hvilket udstyr skal man have til håndbold?
Indendørssko, sportstøj og en drikkedunk. Bold stilles som udgangspunkt til rådighed af klubben til træning.
Skal man selv købe bold?
Nej, klubben stiller bolde til rådighed til træning og kampe.
Skal man selv sørge for spillertrøje til kampe?
Nej, spilertøj stilles til rådighed af klubben. Øvrigt spillertøj aftales på det enkelte hold.
Er der fælles klubtøj, man kan købe?
Ja, der kan være mulighed for at købe klubtøj. Vi har en webshop hos Profilbutikken.
Link: 👉https://www.profilbutikken.dk/...👈
Hvad gør man, hvis man mister noget i hallen?
Henvend dig til hallen, eller spørg træneren, som kan hjælpe dig videre.
Forældre & frivillige
Forventes der forældrehjælp i klubben?
Ja, klubben drives i høj grad af frivillige. Forældre kan blive bedt om at hjælpe med fx kørsel, kampe, arrangementer, praktiske opgaver og til Næstved Cup.
Hvilke opgaver kan forældre blive bedt om at hjælpe med?
Det kan være opgaver som bord-/dommerbord, kørsel eller poster under Næstved Cup. (Forskelligt afhængig af hold)
Kan man blive frivillig uden at være forælder?
Ja, alle der har lyst til at bidrage til klubben, er meget velkomne som frivillige. Hvis du ønsker qt være frivillig skal du blot skrive til Louise Gormsen på l[email protected]
Hvordan bliver man træner eller holdleder?
Kontakt vores formand, hvis du har interesse i at blive træner eller holdleder. Erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Kontingent & betaling
Hvad koster det at være medlem?
Kontingentet varierer afhængigt af alder og hold. Aktuelle priser fremgår ved tilmelding i Holdsport.
Hvornår opkræves kontingent?
Kontingent opkræves som udgangspunkt i forbindelse med tilmelding og er opdelt i 2 rater.
Hvordan betaler man kontingent?
Via holdsport eller ved tilmelding tilholdet.
Er der mulighed for økonomisk støtte eller friplads?
I særlige tilfælde kan der være mulighed for støtte. Kontakt klubben for en fortrolig dialog.
Kontakt & samarbejde
Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål?
Kontaktoplysninger findes nederst på hjemmesiden, eller du kan kontakte træneren for det relevante hold.
Hvordan kommer jeg i kontakt med en træner?
Trænerens kontaktoplysninger fremgår typisk på holdets side i Holdsport og på Holdoversigten
Hvordan bliver man sponsor eller samarbejdspartner?
Hvis du er interesseret i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte klubbens sponsor ansvarlig for en uforpligtende dialog.
Hvem kontakter man ved presse- eller mediehenvendelser?
Henvendelser kan rettes til klubbens ledelse via de kontaktoplysninger du finder under siden "Om os".
Hvor finder jeg klubbens kontaktoplysninger?
Kontaktoplysninger findes under siden "Om os"
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?
Udfyld formularen og beskriv gerne din henvendelse så præcist som muligt.
Vi læser alle beskeder og vender tilbage hurtigst muligt. Har dit spørgsmål relation til et bestemt hold, en kamp eller en aktivitet, må du meget gerne skrive det i beskeden.
Information om hold?
Mangler du information om et bestemt hold, kan du med fordel kigge under Holdoversigt, hvor du finder information om klubbens hold. Du kan også finde dit hold og følge med på klubbens sociale medier.
Fandt du ikke det, du søgte, er du velkommen til at kontakte os via formularen.
Kontakt os
Har du et spørgsmål til klubben, medlemskab, træning, kampe eller noget helt andet?
Vi har samlet svar på mange af de mest stillede spørgsmål i vores FAQ, men fandt du ikke det, du søgte, er du velkommen til at kontakte os her.